The Ocean at the End of the Lane | review

©

I remember my own childhood vividly... I knew terrible things. But I knew I mustn't let adults know I knew. It would scare them.

Således starter Neil Gaimans roman The Ocean at the End of the Lane. Simple linjer, men yderst træffende for romanen, som i ledetog med Neils andre børnegysere, sætter børns angst, logik og verdensanskuelse i fokus.

Typisk for Gaiman er hovedpersonen et barn, der mangler opmærksomhed, omsorg, der ikke rigtig passer ind i den tilværelse, som vedkommende befinder sig i, og som, af denne grund, overlades til sig selv og kommer i kontakt med en verden og med angst, den ikke er voksen nok til at forstå, eller måske nærmere omvendt; som den ikke er voksen nok til ikke at forstå. For hvad Gaiman som regel bygger sine romaner på, er børns magiske syn på verden; deres frygtesløshed, deres ulogiske filosofi, deres uslukkelige kampgejst, og i høj grad deres tillid til folk, der endelig holder af dem. Gaiman beskriver denne barnlighed og uskyldige livsanskuelse så godt. Det indblik han har i børn og de tanker, de gør sig, er formidabel. Han vedholder den uskyld og tillid, der er i deres hjerter, uden at latterliggøre den eller kritiserer den. Børnenes ulogiske anskuelse bliver logiske, næsten fornuftige gennem hans ord, og han skaber en vidunderlig følelse af at være tilbage i barndommens forfærdelige og fremragende stunder, hvor verden så så anderledes ud, og tingene havde en helt anden betydning, end de har i dag. Netop af denne grund er jeg så fascineret af Gaimans romaner, og jeg håber snart, jeg får mulighed for at læse mere.

4/5 stjerner på Goodreads.

Maus af Art Spiegelman | review

Jeg havde aldrig forestillet mig, at temaer som 2. verdenskrig, dens følger, Holocaust og koncentrationslejrer udføreligt og acceptabelt kunne illustreres og beskrives gennem tegneseriens simple billeder og korte tekster, men Maus, illustreret og skrevet af Art Spiegelman, gjorde netop dette og meget mere. Gennem 296 siders enkle tegninger og gebrokken sprog, fører Artie os igennem sin fars rædselsfulde oplevelser under krigen, men med en velklingende personlig stemme. Især nøgleorderne intimitet og ærlighed er i fokus gennem fortællingen og er med til at danne en medrivende oplevelse og spænding - ikke kun i forhold til faderens historie, men også til det sideløbende indblik i Artie og faderens forhold; både til hinanden og de omkringstående.

Det enestående ved den graphic novel er denne forståelse for post-krigstraumaet, som faderen kæmper med i det daglige, og som i høj grad påvirker hans relation til omverden. Denne overbærenhed, der usagt præger fortællingen - selve behovet for fortællingen - viser kærligheden sønnen har til sin far, på trods af dennes frustrerende opførsel. Tegneserien er overraskende god til at give indblik og forståelse for den ældre generation, der alle har været igennem krigsknaphed, ubegrivelig angst og håbløshed.

Titlen 'Maus' refererer til jøder, som i tegnerserien fremstilles som mus. Nazisterne er i denne sammenhæng katte, og de fleste andre er grise. Idéen lyder måske fjollet, men det fungerer rigtig godt, idet det virkelig fremstiller 2. verdenskrigs raceadskillelse, der virkelig var i centrum. Det geniale ved valget af musen er, at dyret i høj grad minder om rotter, hvilket netop er ordet, nazisterne anvendte om jøderne. Grunden til tegneserien hedder 'Maus' frem for 'Ratte' kan nok begrundes ved, at historien gengives af en jøde, som umuligvis ville kalde sig rotte.

Begge mine bedstemødre har været igennem krigen, hvilket jeg nu indser virkelig har påvirket dem. Min mormor kan have store problemer med at smide for gamle kagerester ud, så dem giver hun os med hjem (så vi kan smide det ud), og min farmor er en yderst rastløs dame, som altid er på farten, men som også kan være ret nærrig, hvis hun ikke selv får noget ud af pengene, hvilket begge i høj grad kan beskrive Vladek. Denne tegneserie har på sin vis givet mig en lidt større indsigt i disse to ældre damer og en større forståelse for deres handlinger.

Alt i alt har det været en god og interessant læseoplevelse. Det største problem var uden tvivl, at jeg ikke havde mulighed for at læse den i en smørre, men hele tiden blev afbrudt af det ene og det andet. Den ville have haft en større følelsesmæssig påvirkning på mig, hvis jeg havde haft mulighed for uafbrudt at læse tegneserien. I det hele fortjener den 3,8/5 stjerner, men på Goodreads har jeg dog givet den 4/5. Kan anbefales.